Den spanske villa
Jo Thomas elsker mad. Og så elsker hun at rejse. Det skinner igennem i den her romance med et krimiplot, hvor en britisk kvinde med rigeligt på tallerkenen – i overført betydning – tager til Spanien for at passe en villa med sortfodsgrise. Det viser sig at være godt for hende at komme lidt væk, og hun genfinder appetitten på sit liv, kærligheden … og lækre skinker.